Mangler du hjælp?
Tjenesteydelser undtaget fra fortrydelsesret
En række tjenesteydelser har sælger ikke pligt til at give fortrydelsesret på. Det drejer sig om:
- forsikringsaftaler omfattet af lov om forsikringsaftaler og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale herom (formidling af forsikringsaftaler er dog omfattet af loven
- aftaler, der indgås ved hjælp af vareautomater eller lignende automater
- aftaler om brug af offentligt tilgængelig telefon eller andet telekommunikationsmiddel, når aftalen med udbyderen af telekommunikation indgås ved benyttelse af kommunikationsmidlet
- aftaler om personbefordring
- aftaler om stiftelse eller overdragelse af rettigheder over fast ejendom med undtagelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser eller af fjernsalgsaftaler vedrørende udlejning af fast ejendom
- aftaler om opførelse af bygning
- aftaler som er omfattet af timeshareloven
- aftaler som er omfattet af pakkerejseloven
- aftaler om spil, hvor der for deltagelse betales en pengeindsats
- udførte ikkefinansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført,
- aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om,
- levering af tjenesteydelser i form af logi undtagen til beboelsesformål, transport af varer, biludlejningsvirksomhed, forplejning eller tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres
- levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret
- finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
- aftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden
For så vidt angår de under punkterne 10-15 nævnte undtagelser skal sælger dog både forud for og efter salget gøre forbrugeren opmærksom på, at der ikke er nogen fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven eller under hvilke omstændigheder forbrugeren mister sin fortrydelsesret.
