Standardfortrydelsesvejledningen

Posted by:

vejledningStandardfortrydelsesvejledningen

En af ændringerne i den nye forbrugeraftalelov er, at sælger fremover skal give flere oplysninger om fortrydelsesret forud for et salg.

De sælgere, der gerne vil være helt sikre på at give de korrekte oplysninger om fortrydelsesretten, og ikke selv ønsker at formulere en tekst herom, har mulighed for at anvende den standardfortrydelsesvejledning, som fremgår af forbrugeraftalelovens bilag 1.

Benytter man standardfortrydelsesvejledningen (korrekt), anses man for at have overholdt den forudgående oplysningspligt i relation til oplysninger om fortrydelsesretten.

Formularen i bilag 1 kan ifølge bilagets overskrift anvendes ved

  • aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted
  • fjernsalg af varer
  • fjernsalg af ikke-finansielle tjenesteydelser

Når man udfylder formularen, skal man foretage en række valg ud fra den salgssituation, der er relevant, og derudfra vælge de korrekte tekstblokke.

Selv om standardfortrydelsesvejledningen gerne skulle være en hjælp til de erhvervsdrivende, indeholder formularen imidlertid allerede i relation til det første valg, der skal træffes, en fejl. Selv om det af bilagets overskrift som nævnt fremgår, at bilaget kan anvendes ved salg af bl.a. ikke-finansielle tjenesteydelser, så er ingen af de under vejledningens punkt 1 anførte valgmuligheder beregnet på salg af ikke-finansielle tjenesteydelser. Den korrekte tekst i den situation er imidlertid teksten under 1a, ”hvor aftalen blev indgået”.

Også under nr. 5 må det siges at være ret uklart, hvordan vejledningen skal udfyldes, idet der mangler et “eller” mellem de første to sætninger, som er indbyrdes modstridende.

Som en sidste uhensigtsmæssighed tager vejledningens sprogbrug udgangspunkt i, at vejledningen sendes til forbrugeren i et brev eller en e-mail, jf. formuleringen ”De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.” i indledningen af vejledningen. Dette selv om der ikke forud for salget er nogen pligt til at sende vejledningen til forbrugeren.

Hverken loven eller forarbejderne kommer ind på, hvordan eller hvornår sælger skal præsentere forbrugeren for standardfortrydelsesvejledningen, hvis sælger ønsker at gøre brug af den.

Det ligger imidlertid fast, at vejledningen skal præsenteres for forbrugeren forud for salget, og det ligger også fast, at der ikke forud for salget er nogen pligt til at sende vejledningen til forbrugeren.

Det må antages, at en tydelig henvisning til vejledningen undervejs i bestillingsforløbet vil leve op til kravene. Som de fleste netbutikker i dag er indrettet, sætter forbrugeren på bestillingssiden kryds i et felt, hvor han accepterer eller erklærer at være bekendt med sælgers salgs- og leveringsbetingelser. En nærliggende mulighed vil derfor være at oplyse om vejledningen i forbindelse hermed. Hvis sælger ud for det felt, forbrugeren skal krydse af på bestillingssiden f.eks. skriver teksten ”Jeg er bekendt med salgsvilkårene og vejledningen om min fortrydelsesret, hvor henholdsvis ”salgsvilkårene” og ”vejledningen om min fortrydelsesret” er links til de pågældende dokumenter, vil dette formentlig leve op til lovens krav. Der foreligger dog i sagens natur endnu ikke nogen afgørelser omkring dette.

Allerede på grund af dens utidssvarende sprogbrug og de nævnte problemer i vejledningen må det antages, at kun få erhvervsdrivende vil gøre brug af standardfortrydelsesvejledningen, og der er som det fremgår af forbrugeraftalelovens § 9, stk. 1 da heller ikke nogen pligt hertil. Vælger sælger ikke at benytte standardfortrydelsesvejledningen, er det dog sælgers ansvar at sørge for, at oplysningerne bliver givet på anden vis i overensstemmelse med lovens krav.

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.

Add a Comment