Fortrydelsesret ved salg af varer

Posted by:

returFortrydelsesret ved salg af varer

Ved salg af varer på nettet har forbrugere 14 dages fortrydelsesret, og det er ikke muligt at aftale, at der ikke skal være nogen fortrydelsesret, eller at fristen for at fortryde skal være kortere end fastsat i loven.

Herunder kan du i detaljer læse om, hvad fortrydelsesretten indebærer:

 

Sælgers pligt til at oplyse om fortrydelsesretten

Sælger har pligt til at oplyse om fortrydelsesretten både før og efter et salg. Læs mere om, hvad dette indebærer i relation til salg af varer nedenfor.

Sælgers oplysningspligt forud for salget

Inden et fjernsalg af varer gennemføres, skal sælger i relation til forbrugerens fortrydelsesret oplyse forbrugeren om følgende:

  1. Om der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer herfor samt standardfortrydelsesformularen
  2. Hvor fortrydelsesretten ikke finder anvendelse, at forbrugeren ikke vil kunne gøre fortrydelsesretten gældende
  3. Hvor det er relevant, under hvilke omstændigheder forbrugeren mister sin fortrydelsesret
  4. Hvor det er relevant, at forbrugeren skal betale udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse

Indholdet af de enkelte oplysningsforpligtelser er uddybet herunder:

Om der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer herfor samt standardfortrydelsesformularen

Sælger har først og fremmest pligt til at gøre forbrugeren opmærksom på, om der er fortrydelsesret i forbindelse med det konkrete køb.

Er der fortrydelsesret i forbindelse med købet, skal sælger også oplyse om betingelserne herfor, tidsfristen for udnyttelse af fortrydelsesretten, procedurerne og endelig standardfortrydelsesformularen.

Er der fortrydelsesret på en del af, men ikke hele købet, må sælger oplyse, hvad der er fortrydelsesret på, og hvad der ikke er fortrydelsesret på.

Ved salg af varer, der slet ikke er omfattet af loven, har sælger dog i sagens natur ikke pligt til at oplyse om, at der ikke er nogen fortrydelsesret. Se hvilke situationer det drejer sig om i afsnittet (kommer snart).

Hvor fortrydelsesretten ikke finder anvendelse, at forbrugeren ikke vil kunne gøre fortrydelsesretten gældende

Sælger har i en række tilfælde ikke pligt til at give fortrydelsesret, men har selvfølgelig lov til det, hvis sælger ønsker det.

Ønsker sælger ikke at give fortrydelsesret i de tilfælde, hvor han ikke har pligt til det, skal han forud for købet gøre forbrugeren opmærksom på, at forbrugeren ikke vil kunne gøre brug af sin fortrydelsesret i de pågældende tilfælde.

Hvilke tilfælde det drejer sig om, kan du se i afsnittene Aftaler undtaget fra oplysningspligten og fortrydelsesretten (link) og Aftaler undtaget fra fortrydelsesretten (link)

Hvor det er relevant, under hvilke omstændigheder forbrugeren mister sin fortrydelsesret

Hvis forbrugeren køber lyd- eller billedoptagelser eller computer-software, som leveres på et fysisk medie, må sælger stille det som en betingelse for udnyttelse af fortrydelsesretten, at en plombering på varen ikke brydes. Ønsker sælger at stille denne betingelse, skal sælger forud for købet gøre forbrugeren opmærksom herpå.

Det samme gør sig gældende ved levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

Endelig nævner forarbejderne (betænkningen), til forbrugeraftaleloven, at forbrugeren skal informeres om, at forbrugeren mister sin fortrydelsesret, hvis ikke forbrugeren inden for fristen på de 14 dage giver den erhvervsdrivende meddelelse om, at fortrydelsesretten ønskes udnyttet.

Hvor det er relevant, at forbrugeren skal betale udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse

Ved fjernsalg/e-handel har sælger ret til at kræve, at forbrugeren selv betaler for at returnere varen (se undtagelser – http://e-handelsjura.dk/e-handelsjura/fortrydelsesret/fortrydelsesret-salg-af-varer/forbrugerens-omkostninger/). Ønsker sælger at gøre brug af denne ret, har sælger imidlertid pligt til forud for salget at gøre forbrugeren opmærksom på dette.

Kan varen returneres med normal post, har sælger ikke pligt til at nævne beløbet, blot at forbrugeren selv skal afholde omkostningerne.

I de særlige tilfælde, hvor varen ikke kan returneres med normal post, skal sælger ud over at gøre opmærksom på, at forbrugeren selv skal betale for at returnere varen også gøre opmærksom på, hvad det vil koste at returnere varen. Kendes det præcise beløb, skal dette oplyses. Er det ikke muligt at oplyse det præcise beløb, skal det oplyses, hvad det forventes, at returneringen maksimalt kommer til at koste.

Hvordan skal oplysningerne gives

Oplysningerne skal gives på en klar og forståelig måde forud for salget.

Hvis sælger præsenterer forbrugeren for de krævede oplysninger undervejs i bestillingsprocessen, vil kravet være opfyldt. Henset til mængden af informationer, der skal gives, vil det dog nok være mere naturligt at samle oplysningerne i et selvstændigt punkt i sælgers salgs- og leveringsbetingelser, hvilket også må antages at leve op til kravet, så længe der henvises til disse med et tydeligt link og en forklarende tekst undervejs i bestillingsprocessen, som forbrugeren skal bekræfte at være opmærksom på.

Oplysningerne under 1 og 4 ovenfor kan sælger give ved brug af den standardfortrydelsesvejledning, som fremgår af forbrugeraftalelovens bilag 1 (se afsnittet om standardfortrydelsesvejledningen). Der er imidlertid ikke nogen pligt for sælger til at benytte standardfortrydelsesvejledningen, så længe sælger på anden vis lever op til lovens krav om at give de krævede oplysninger på en klar og forståelig måde.

Hvis sælger allerede forud for købet giver forbrugeren de krævede oplysninger på et varigt medium, skal de være letlæselige. Dette krav, som er skrevet direkte ind i loven, forekommer åbenbart, men skyldes formentlig sager gennem tiden, hvor nogle sælgere f.eks. har givet oplysninger om fortrydelsesret med lysegrå skrift på hvid baggrund og lignende.

Medier med plads til en begrænset mængde information

Forbrugeraftaleloven tager højde for, at ikke alle salgskanaler giver lige god mulighed for at præsentere al den information, som loven kræver. Sælger har derfor lov til at give oplysningerne på en måde, som er tilpasset den enkelte salgskanal.

Ved salg via medier, der kun giver mulighed for en begrænset mængde information, kan sælger således nøjes med at give et minimum af oplysninger på det pågældende medie og derudover henvise forbrugeren til en anden informationskilde, f.eks. et link til en hjemmeside.

Det konkluderes i forarbejderne, at oplysningerne skal gives på en afbalanceret måde. Hvad der nærmere ligger i dette, uddybes imidlertid ikke på nær oplysningen om medier med tekniske begrænsninger.

I relation til oplysninger om fortrydelsesretten indebærer det, at sælger ved salg via f.eks. mobiltelefoner kan nøjes med at oplyse om, hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer herfor, samt standardfortrydelsesformularen. De øvrige oplysninger kan sælger formidle til forbrugeren på en passende måde, hvilket f.eks. vil kunne være med et link til oplysningerne herom på sælgers hjemmeside.

Sælgers oplysningspligt efter salget

Efter salget skal sælger inden for rimelig tid efter aftaleindgåelsen og senest ved levering af varen give forbrugeren en bekræftelse af aftalen på et varigt medium.

Bekræftelsen skal indeholde de samme oplysninger om fortrydelsesretten som før salget, denne gang blot på et varigt medium, hvilket typisk vil sige i en e-mail, i et brev eller efter omstændighederne i en sms.

Har sælger allerede forud for købet givet oplysningerne på et varigt medium, behøver han dog ikke gøre det igen.

Sælger skal være særlig opmærksom på den standardfortrydelsesformular, som forbrugere fremover skal have tilsendt. Se det særlige afsnit om standardfortrydelsesformularen for en gennemgang af, hvad der kræves.

Forbrugeraftaleloven motiverer sælger til at give korrekte oplysninger om fortrydelsesretten på et varigt medium ved at knytte alvorlige konsekvenser til ikke at give oplysningerne. Fortrydelsesfristen på de 14 dage begynder således tidligst at løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren på et varigt medium har fået korrekte oplysninger om fortrydelsesretten. Giver sælger aldrig de krævede oplysninger på et varigt medium, udløber fortrydelsesfristen først 1 år og 14 dage efter modtagelsen af varen. Giver sælger ikke korrekte oplysninger om fortrydelsesretten, er sælger tilmed afskåret fra at fratrække en eventuel værdiforringelse ved tilbagebetalingen til forbrugeren. Sælger vil med andre ord i op til et år og 14 dage efter leveringen af varen som udgangspunkt være forpligtet til at tage varen retur og betale alle penge tilbage til en forbruger, der fortryder købet.

FORTRYDELSESFRISTEN VED SALG AF VARER

Forbrugeren har 14 dage til at fortryde et køb af varer købt via fjernsalg. Fristen regnes normalt fra den dag, forbrugeren har modtaget varen. Har en anden modtaget varen på vegne af forbrugeren, regnes fristen dog fra denne dag.

For at nævne nogle af de mest praktiske tilfælde vil det sige, at fristen f.eks. løber fra den dag, varen er lagt i forbrugerens postkasse, fra den dag, hvor den efter aftale med forbrugeren (eller hvis forbrugeren er tilmeldt Modtagerflex hos Post Danmark) er lagt i et skur eller lignende i forbrugerens have, eller fra den dag hvor den er afleveret på forbrugerens arbejdsplads. Fristen begynder derimod ikke at løbe blot fordi varen ligger klar til afhentning på posthuset, i en pakkeautomat eller i en butik. I disse tilfælde løber fristen først fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller en anden på forbrugerens vegne afhenter varen.

Modtager forbrugeren aldrig varen, f.eks. fordi forbrugeren ikke afhenter varen på posthuset, begynder fortrydelsesfristen aldrig at løbe. Se mere om hvordan sælger håndterer dette i afsnittet udøvelsen af fortrydelsesretten.

Vær opmærksom på følgende særlige regler:

  • Hvis flere forskellige varer er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, løber fristen først fra den dag, hvor den sidste vare er modtaget af forbrugeren
  • Hvis en vare består af flere partier eller dele, løber fristen først fra den dag, hvor det sidste parti eller den sidste del er modtaget af forbrugeren
  • Hvis der er indgået en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fristen fra den dag, den første vare er modtaget af forbrugeren

Vær også opmærksom på, at fortrydelsesfristen i ingen af ovennævnte tilfælde begynder at løbe før forbrugeren på et varigt medium har fået oplysning om fortrydelsesretten. Giver sælger aldrig de krævede oplysninger på et varigt medium, udløber fortrydelsesfristen dog 1 år og 14 dage efter modtagelsen af varen i den forstand varen er modtaget som beskrevet ovenfor.

UDØVELSEN AF FORTRYDELSESRETTEN VED KØB AF VARER

Hidtil har forbrugere, der ønskede at gøre brug af deres fortrydelsesret ved køb af varer skulle returnere varen til sælger inden for en frist på 14 dage efter modtagelsen af varen. Med den nye forbrugeraftalelov skal forbrugeren blot give sælger meddelelse om, at han fortryder købet inden for de første 14 dage efter modtagelsen af varen. Derefter har forbrugeren yderligere 14 dage til rent faktisk at returnere varen til sælger. Reelt kan forbrugeren derfor fremover beholde varen i 28 dage, inden han skal returnere den til sælger.

Nedenfor beskrives de to led i fortrydelsesprocessen, som den bliver fremover. Til sidst beskrives særligt hvad der gælder i de tilfælde, hvor sælger har tilbudt selv at afhente varen hvor forbrugeren fortryder, og de tilfælde hvor forbrugeren aldrig modtager de bestilte varer.

MEDDELELSE TIL SÆLGER

Ønsker forbrugeren at gøre brug af fortrydelsesretten, skal forbrugeren inden for fortrydelsesfristen på 14 dage fra modtagelsen af varen give meddelelse til sælger om, at han fortryder købet. Der skal som nævnt i loven være tale om en utvetydig erklæring, hvorved forstås, at det skal være klart, at forbrugeren ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Sælger må ikke kræve, at forbrugeren oplyser en årsag til fortrydelsen af købet.

Det afgørende for, om fristen for udnyttelse af fortrydelsesretten er overholdt, er, om meddelelsen er afsendt inden for fristen, ikke om den er modtaget af sælger.

Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen dog først den følgende hverdag.

I forbindelse med udnyttelsen af fortrydelsesretten kan forbrugeren vælge at bruge den standardfortrydelsesformular, som sælger har pligt til at sende til forbrugeren. Forbrugeren har dog også ret til at give meddelelsen på anden vis. Dette kan være i form af et brev eller en e-mail til sælger, et telefonopkald eller ved at returnere varen til sælger vedlagt en besked om at forbrugeren ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Sælger må også på sin hjemmeside tilbyde forbrugeren at udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen eller en anden utvetydig erklæring om udnyttelsen af fortrydelsesretten via hjemmesiden. I disse tilfælde skal sælger straks sende forbrugeren en kvittering for modtagelsen på et varigt medium.

Det er forbrugeren, der har bevisbyrden for, at han har givet meddelelse om fortrydelsen inden for de 14 dage.

Bemærk, at forbrugeren ikke som hidtil kan fortryde købet ved at undlade at modtage pakken eller ved at undlade at afhente pakken på posthuset mv., idet dette ikke i sig selv anses for at udgøre en utvetydig erklæring i lovens forstand. Kommer varen retur til sælger, fordi forbrugeren ikke har modtaget pakken, har sælger lov til at kontakte forbrugeren med henblik på at få afklaret, om forbrugeren (fortsat) ønsker at modtage varen. Hvis forbrugeren svarer, kan svaret udgøre en utvetydige erklæring om, at købet fortrydes, og erklæringen skal i givet fald anses for afgivet på tidspunktet for forbrugerens svar til sælger. Forbrugerens manglende svar kan derimod ikke anses for en utvetydig erklæring. Svarer forbrugeren ikke, er sælger derfor for så vidt fortsat forpligtet til at levere varen, ligesom fortrydelsesfristen endnu ikke er begyndt, idet den først løber fra forbrugerens modtagelse af varen. Det må også antages, at den ekstra forsendelsesudgift dette medfører, påhviler sælger.

RETURNERING AF VAREN

Fra den dag, hvor forbrugeren har givet sælger besked om, at han ønsker at fortryde, har forbrugeren nye 14 dage til rent faktisk at returnere varen til sælger.

Forbrugeren kan vælge mellem selv at aflevere varen hos sælger eller at sende den. Hvis forbrugeren sender varen, skal den blot være afsendt inden for fristen. Afleverer forbrugeren den selv, skal den afleveres senest på 14. dagen.

Falder den sidste dag for rettidig returnering af varen på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen dog først den følgende hverdag.

Det er forbrugeren, der har bevisbyrden for, at han har returneret varen inden for fristen på de 14 dage.

HVIS SÆLGER HAR TILBUDT AT AFHENTE VAREN SELV

Har sælger tilbudt at afhente varen selv i tilfælde af forbrugerens fortrydelse af købet, skal køber i sagens natur ikke returnere varen til sælger, men alene stille varen til rådighed for sælgers afhentning.

Sælger har pligt til at betale pengene tilbage til forbrugeren senest 14 dage efter forbrugerens meddelelse til sælger om at købet fortrydes. Dette gælder uanset om sælger vælger først at afhente varen på et senere tidspunkt.

Fra forbrugerens underretning af sælger om at købet fortrydes har sælger 3 måneder til at afhente varen hos forbrugeren. Afhenter sælger ikke varen inden for fristen, kan forbrugeren beholde varen uden at betale herfor.

I forbindelse med at sælger afhenter varen hos forbrugeren har forbrugeren ret til at holde varen tilbage, indtil han modtager sine penge retur.

HVIS FORBRUGEREN ALDRIG MODTAGER DE BESTILTE VARER

Det er ikke helt ualmindeligt, at forbrugeren aldrig afhenter pakken på posthuset eller et andet sted, hvor den ligger klar til afhentning. I disse tilfælde begynder fortrydelsesfristen for så vidt ikke at løbe. Sælger er imidlertid stadig bundet af salget, og sælger kan ikke uden videre gå ud fra, at købet er fortrudt, blot fordi varen kommer retur, idet fortrydelse kræver en utvetydig erklæring fra forbrugeren herom. I praksis bør sælger derfor kontakte forbrugeren i de tilfælde, hvor en pakke kommer retur, og hvor forbrugeren ikke har tilkendegivet, at dette skyldes, at købet er fortrudt. Reagerer forbrugeren ikke på en sådan henvendelse fra sælger, kan sælger formentlig gå ud fra, at købet er fortrudt. Dette har Forbrugerombudsmanden i hvert fald udtalt i en forhåndsbesked om spørgsmålet.

Se også afsnittet Forbrugerens omkostninger ved at udnytte fortrydelsesretten ved køb af varer.

FORBRUGERENS OMKOSTNINGER VED AT UDNYTTE FORTRYDELSESRETTEN VED KØB AF VARER

Det er som udgangspunkt omkostningsfrit for en forbruger at fortryde et køb af varer. I tre situationer, vil der imidlertid kunne være omkostninger forbundet med at fortryde for forbrugeren. Det drejer sig om:

  • Omkostninger til returnering af varen
  • Ekstraomkostninger ved valg af en dyrere forsendelsesform
  • Varens værdiforringelse

De tre situationer beskrives hver for sig herunder.

OMKOSTNINGER TIL RETURNERING AF VAREN

Hvor forbrugeren har modtaget en vare, som skal returneres i forbindelse med udnyttelse af fortrydelsesretten, er det som udgangspunkt forbrugeren selv, der skal betale for returneringen. Dette forudsætter dog, at sælger forud for salget har gjort forbrugeren opmærksom på, at forbrugeren selv skal betale for returneringen.

At det er forbrugeren, der skal betale for returneringen gælder også i de tilfælde, hvor hvor forbrugeren aldrig afhenter varen på posthuset eller lignende, og hvor sælger derfor i første omgang selv kommer til at afholde udgiften. I disse tilfælde må sælger trække returneringsomkostningerne fra i det beløb, forbrugeren skal have betalt tilbage.

I følgende tilfælde skal sælger selv afholde udgiften til returnering

  • Hvor sælger ikke i forbindelse med købet har gjort forbrugeren opmærksom på, at forbrugeren selv skal afholde udgiften til returnering
  • Hvor sælger selv har indvilliget i at betale for returneringen
  • Hvor sælger har tilbudt at afhente varen hos forbrugeren

OMKOSTNINGER TIL GENFREMSENDELSE AF VAREN

Er en vare, uden at det skyldes sælgers egne forhold, kommet retur til sælger, f.eks. fordi forbrugeren ikke har afhentet varen på posthuset, og ønsker forbrugeren fortsat varen leveret, er sælger berettiget til at opkræve forbrugeren udgiften til genfremsendelsen til forbrugeren.

EKSTRAOMKOSTNINGER VED VALG AF EN DYRERE FORSENDELSESFORM

Hvis forbrugeren i forbindelse med købet har kunnet vælge mellem forskellige leveringsmuligheder, hvor nogle har været dyrere end andre, har forbrugeren ikke krav på at få refunderet differencen mellem den billigst tilbudte leveringsform og den (dyrere) leveringsform, hvis forbrugeren valgte en dyrere leveringsform.

VARENS VÆRDIFORRINGELSE

Sælger kan i nogle tilfælde afkræve forbrugeren betaling for en eventuel forringelse af varens værdi. Se mere herom i afsnittet hvis varen ikke er i acceptabel stand når den modtages retur.

SÆLGERS TILBAGEBETALING

Når forbrugeren i forbindelse med et køb af varer på nettet eller ved andre former for fjernsalg rettidigt har meddelt, at han har fortrudt et køb, skal sælger betale pengene tilbage til forbrugeren. Det er i den forbindelse helt centralt for sælger at kende reglerne for, hvor meget sælger skal betale tilbage til forbrugeren, hvornår tilbagebetalingen skal ske, og hvordan. I forhold til flere af disse spørgsmål indeholder den nye forbrugeraftalelov en række væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige praksis. Nedenfor gennemgås punkterne hver for sig.

HVOR MEGET SKAL SÆLGER TILBAGEBETALE

Når en forbruger har fortrudt et varekøb på nettet eller ved andre former for fjernsalg, skal sælger som udgangspunkt tilbagebetale alle beløb inklusiv eventuelle leveringsomkostninger.

Er forbrugeren i forbindelse med købet blevet tilbudt forskellige leveringsmuligheder, og har forbrugeren i den forbindelse valgt en dyrere leveringsform, end den billigste sælger tilbød forbrugeren, har forbrugeren dog som nævnt i afsnittet om forbrugerens omkostninger ikke krav på at få differencen mellem de to beløb retur.

Selv om det er vanskeligt foreneligt med direktivet og selve bestemmelsen i forbrugeraftaleloven omfatter det beløb, sælger skal betale tilbage, ifølge praksis ikke betalingskortgebyrer, hvis der er opkrævet sådanne i forbindelse med købet.

Sælger må ikke tage penge for at betale pengene tilbage, uanset hvilken tilbagebetalingsform, der benyttes.

Hvis varen ikke er i acceptabel stand

Hidtil har forbrugeren haft pligt til at levere varen tilbage i væsentlig samme stand. Gjorde han ikke det, kunne sælger afvise fortrydelsen. En af de store ændringer i den nye forbrugeraftalelov er, at sælger fremover er forpligtet til at acceptere en kundes fortrydelsesret og tage varen retur, uanset hvilken stand varen er i ved returneringen.

Er varens værdi forringet, når sælger får den retur, må sælger imidlertid fremover trække værdiforringelsen fra i det beløb, forbrugeren skal have betalt tilbage (med et par undtagelser nævnt nedenfor).

Hvor sælger tidligere ”blot” skulle vurdere, om en returvare var i væsentlig samme stand eller ej, og dermed om fortrydelsesretten kunne gøres gældende eller ej, så er sælger fremover nødt til at vurdere følgende:

  1. Er der givet korrekte oplysninger om fortrydelsesretten?
  2. Er varens værdi forringet ved returneringen?
  3. Skyldes forringelsen, at forbrugeren har prøvet varen ud over, hvad forbrugeren var berettiget til?
  4. Hvor meget udgør værdien af den forringelse, som skyldes, at forbrugeren har prøvet varen ud over, hvad forbrugeren var berettiget til?

Nedenfor gennemgås de fire punkter hver for sig.

1. Er der givet korrekte oplysninger om fortrydelsesretten?

Det er en forudsætning for, at det kan komme på tale at foretage et fradrag for en eventuel værdiforringelse, at sælger har givet korrekte oplysninger om fortrydelsesretten forud for salget.

Selv om bestemmelsen henviser til den forudgående informationspligt, skal den ud fra forarbejderne forstås således, at forbrugeren hæfter for de omhandlede forringelser indtrådt efter det tidspunkt, hvor forbrugeren bliver bekendt med retten til at fortryde, selv om dette tidspunkt først ligger efter aftalens indgåelse. Forarbejderne henviser i den forbindelse bl.a. til købers loyalitetspligt.

Har sælger ikke givet korrekte oplysninger om fortrydelsesretten og er forbrugeren ikke bekendt med retten til at fortryde, er sælger nødt til at betale alle penge tilbage, uanset hvilken stand varen er i.

2. Er varens værdi forringet ved returneringen?

Ved modtagelsen af varen retur må sælger foretage en vurdering af, om varens værdi er blevet forringet.

Det, der skal lægges vægt på, når man skal vurdere størrelsen af en eventuel værdiforringelse, er varens handelsværdi (forringelsen taget i betragtning), hvorved forstås varens generelle handelsmæssige værdi og dermed den pris, som erhvervsdrivende almindeligvis kan opnå. Det afgørende er med andre ord ikke hvad sælger selv ville kunne sælge varen for i den salgskanal, sælger normalt selv benytter. Prisen ved salg mellem forbrugere, f.eks. gennem Den Blå Avis (hvor det antages, at der kan opnås en højere pris end ved en erhvervsdrivendes salg til en forbruger!), vil ifølge forarbejderne heller ikke kunne lægges til grund.

3. Skyldes forringelsen, at forbrugeren har prøvet varen ud over, hvad forbrugeren var berettiget til?

Når sælger frem til, at varens værdi er forringet, må sælger som det næste tage stilling til, om det er forbrugeren, der hæfter for forringelsen.

Skyldes værdiforringelsen alene den håndtering af varen, som var nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter sælger for værdiforringelsen, og i så fald må sælger ikke trække noget fra i det beløb, der skal betales tilbage.

Skyldes værdiforringelsen, at forbrugeren har brugt varen ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, må sælger foretage et fradrag for den værdiforringelse, der kan henføres hertil.

Ifølge forarbejderne skal der i den forbindelse lægges vægt på, om forbrugeren har håndteret varen på en måde, som vedkommende i almindelighed i forretninger, der sælger tilsvarende varer, ville have fået lov til i en forretning. F.eks. kan forbrugeren alene prøve et stykke tøj, men ikke have det på i længere tid.

Der gælder i øvrigt en generel forpligtelse til at håndtere og besigtige varerne med behørig omhu, dvs. at forbrugeren hæfter for forringelse af varen, der skyldes forbrugerens eller medlemmer af dennes husstands uagtsomhed eller manglende omsorg.

Det siges også i forarbejderne, at det beløb, forbrugeren har krav på at få tilbagebetalt som følge af ovennævnte, nogle gange vil kunne være så beskedent, at det ikke kan betale sig for forbrugeren at gøre brug af fortrydelsesretten.

Emballagen

Hidtil har det i et vist omfang været muligt at kræve, at varen blev returneret i den originale emballage med den konsekvens, at købet ikke kunne fortrydes, hvis ikke varen blev returneret i den originale emballage.

Fremover vil åbning af, skade på eller manglende returnering af emballagen skulle indgå i vurderingen af, om ibrugtagningen har medført en forringelse af varens handelsværdi og i givet fald en vurdering af, om forbrugeren hæfter for en sådan værdiforringelse.

Ud fra kriteriet nævnt ovenfor, hvorefter forbrugeren alene har lov til at prøve varen på samme måde som i en butik, vil det være nærliggende for sælgere af en lang række produkter at konkludere, at forbrugeren ikke må have brudt/ødelagt emballagen, idet man i mange tilfælde heller ikke har den mulighed i en butik.

På trods af den pågældende formulering i forarbejderne er der imidlertid intet der tyder på, at forbrugeren ikke fortsat vil have mulighed for at bryde en emballage og prøve varen uden at skulle betale for en værdiforringelse. Selve det forhold at forbrugeren bryder emballagen, vil formentlig ikke føre til, at sælger foretager et fradrag for værdiforringelse. Formentlig heller ikke hvor emballagen er af en sådan karakter, at forbrugeren er nødt til at ødelægge den for at kunne prøve varen, vil sælger kunne foretage fradrag for værdiforringelse. Praksis må dog med tiden vise, hvor grænsen går i disse tilfælde.

4. Hvor meget udgør værdien af den forringelse, som skyldes, at forbrugeren har prøvet varen ud over, hvad forbrugeren var berettiget til?

Hvis varens værdi efter sælgers opfattelse er forringet, og hvis det efter sælgers opfattelse skyldes, at forbrugeren har prøvet varen ud over, hvad forbrugeren var berettiget til, må sælger foretage en vurdering af, hvor stor en del af værdiforringelsen, der skyldes, at forbrugeren har prøvet varen ud over, hvad forbrugeren var berettiget til. Dette beløb kan sælger herefter fratrække i det beløb, forbrugeren skal have betalt tilbage.

Den del af værdiforringelsen, som alene skyldes, at forbrugeren har prøvet varen i overensstemmelse med, hvad forbrugeren har lov til, kan sælger ikke trække fra.

Hændelige skader

Som noget nyt er det fremover forbrugeren, der bærer risikoen for hændelige skader på varen, mens varen befinder sig hos forbrugeren og under transporten retur til sælger. Er varen blevet beskadiget hos forbrugeren eller under transporten retur til sælger, er det derfor forbrugeren, der kommer til at bære dette tab, idet sælger kan foretage fradrag for den værdiforringelse, der er en følge af sådanne skader.

Bevisbyrden

Med hensyn til bevisbyrden er det sælger, der skal bevise, at varens værdi er forringet. Kan sælger det, er det forbrugeren, der skal bevise, at værdiforringelsen ikke skyldes brug/afprøvning ud over, hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på.

I praksis vil det i første omgang være sælger, der må foretage vurderingen og træffe beslutningen om et eventuelt fradrag i det beløb, der betales tilbage. Sælger må altså forholde sig til, om varens værdi efter sælgers opfattelse er blevet forringet, om forringelsen skyldes at forbrugeren har prøvet varen ud over hvad forbrugeren var berettiget til, og hvad denne værdiforringelse i givet fald udgør, idet disse vurderinger er forudsætninger for, at sælger kan vurdere, hvor meget han eventuelt skal fradrage i den pris, der skal betales tilbage til forbrugeren.

Varer solgt på kredit

Hvis en vare er solgt på kredit, og sælger mener, der skal fratrækkes et højere beløb i salgsprisen, end sælger har modtaget fra forbrugeren, har sælger ikke andre muligheder end at fakturere forbrugeren herfor. Betaler forbrugeren ikke, er sælgers eneste mulighed at inddrive kravet på almindelig vis.

Samlet salg af både varer og tjenesteydelser

For aftaler, der både omfatter varer og tjenesteydelser, er det reglerne beskrevet ovenfor, der gælder for varer, mens godtgørelsesordningen finder anvendelse på de købte tjenesteydelser.

HVORDAN SKAL SÆLGER TILBAGEBETALE

Når sælger betaler pengene tilbage til forbrugeren, skal det som udgangspunkt ske via samme betalingsmiddel, som forbrugeren benyttede ved købet.

Er der betalt med dankort, skal pengene sættes ind på kundens dankort. Er der betalt med bankoverførsel, skal pengene føres tilbage på kundens bankkonto igen.

Sælger må imidlertid gerne tilbyde forbrugeren andre muligheder for tilbagebetaling, så længe forbrugeren stadig har mulighed for at få pengene tilbage på samme måde som han betalte. Dette kan sælger være interesseret i, idet det koster sælger penge at returnere betalingen via et anvendt betalings- eller kreditkort, mens det typisk ikke koster sælger noget at betale tilbage via bankoverførsel.

Som nævnt ovenfor må sælger ikke tage penge for at betale pengene tilbage, uanset hvilken tilbagebetalingsform, der benyttes.

HVORNÅR SKAL SÆLGER TILBAGEBETALE

Når forbrugeren i forbindelse med et køb på nettet eller ved andre former for fjernsalg rettidigt har meddelt, at han har fortrudt et køb, skal sælger betale pengene tilbage uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at sælger fik besked om fortrydelsen.

Sælger af en vare må dog tilbageholde beløbet indtil han har fået varen retur eller har modtaget dokumentation for, at varen er sendt retur, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

Dette gælder dog ikke, hvis sælger har tilbudt selv at afhente varen hos forbrugeren.

Tilbagebetaling før sælger modtager varen retur

De nye regler om fortrydelsesret ved køb af varer har den lidt besynderlige konsekvens, at sælger kan komme til at stå i en situation, hvor sælger reelt skal betale pengene tilbage til en forbruger, der har fortrudt et køb, inden sælger har modtaget varen retur og haft lejlighed til at undersøge varen.

Dette skyldes, at en fortrydelse af et køb fremover består af to led. Først skal forbrugeren give sælger meddelelse om, at han fortryder købet. Det skal ske inden for 14 dage efter at forbrugeren modtog varen. Derefter har forbrugeren yderligere 14 dage til at returnere varen. Blot varen afleveres til en transportør på den sidste dag, er tilbagesendelsen rettidig. Sælger skal imidlertid betale pengene tilbage senest 14 dage efter at han har fået besked fra forbrugeren om, at købet er fortrudt. Sælger skal med andre ord betale pengene tilbage til forbrugeren senest samme dag, som forbrugeren senest er forpligtet til at overgive varen til en transportør.

Det fremgår dog af loven, at sælger har ret til at vente med at betale pengene tilbage, til han har modtaget varen retur eller set dokumentation for, at varen er returneret.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvad der udgør tilstrækkelig dokumentation. Det kan være en postkvittering, men en postkvittering behøver ikke altid være tilstrækkelig. I forarbejderne anbefales det, at forbrugeren returnerer via anbefalet post, via track & trace eller lignende for at have den bedst mulige dokumentation.

Sælger kan alene kræve dokumentation for, at pakken er sendt, ikke for indholdet af forsendelsen eller varens stand ved indleveringen til forsendelse.

Det er sælger, der i første omgang selv må foretage vurderingen af, om dokumentationen er tilstrækkelig. Vurderer sælger ikke, at den er tilstrækkelig, må sælger vente med at tilbagebetale, til han har modtaget varen, men han risikerer dog i den forbindelse at blive mødt med krav fra forbrugeren, f.eks. om forrentning af det skyldige beløb, hvis det efterfølgende viser sig, at tilbageholdelsen af beløbet har været uberettiget.

I praksis vil ovennævnte formentlig komme til at udgøre et meget begrænset problem for sælgere, i hvert fald ved indenlandske forsendelser hvor man typisk modtager forsendelsen dagen efter, den er afsendt. Ved salg til udlandet risikerer sælgere dog at komme til at stå med et reelt problem, idet de juridisk kan være forpligtede til at betale pengene tilbage før de ved, om de reelt modtager varen, og før de ved hvilken stand varen er i.

VARER UNDTAGET FRA FORTRYDELSESRET

En række varekategorier har sælger ikke pligt til at give fortrydelsesret på. Det drejer sig om aftaler:

  • om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af en erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter
  • om levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
  • om levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
  • om levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
  • om levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen
  • om levering af alkoholholdige drikkevarer, hvor prisen blev fastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kan finde sted efter 30 dage, og hvor den faktiske værdi afhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på
  • om levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som forbrugeren har brudt plomberingen på
  • om levering af aviser, tidsskrifter eller magasiner med undtagelse af abonnementsaftaler for levering af sådanne publikationer
  • om aftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden

På nær aftaler om levering af fødevarer mv. har sælger pligt til forud for og efter købet at gøre opmærksom på, at der ikke er fortrydelsesret ved køb af de oplistede varegrupper/hvornår fortrydelsesfristen bortfalder ved køb af de relevante varegrupper.

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.

Add a Comment