SMS-tjenester

Salg af ydelser vis SMS reguleres som udgangspunkt på samme måde som salg via ”traditionel” e-handel via en pc.
Den nuværende forbrugeraftalelov indeholder dog i § 12, stk. 4 en bestemmelse om, at man ved salg via SMS i en række tilfælde ikke behøver give lige så mange oplysninger på et varigt medium som ved andre former for fjernsalg.

I den nye forbrugeraftalelov forsvinder denne undtagelse. I stedet undtages en række SMS-tjenester helt fra lovens anvendelsesområde, idet loven fastslår, at loven ikke gælder for ”aftaler om brug af offentligt tilgængelig telefon eller andet telekommunikationsmiddel, når aftalen med udbyderen af telekommunikation indgås ved benyttelsen af kommunikationsmidlet”.

I forbindelse med implementeringen af det bagvedliggende EU-direktiv har EU-Kommissionen i forbindelse med besvarelsen af en række spørgsmål fra medlemsstaterne tilkendegivet, at såkaldte ”Premium Rate Services” eller ”Value-Added Services”, dvs. tjenesteydelser, der leveres over telefonen, og som betales gennem forbrugerens telefonregning falder ind under denne undtagelse. Det drejer sig om de tilfælde, hvor aftalen indgås og samtidigt fuldbyrdes ved hjælp af telefonopkaldet eller SMS’en, uden at der har været forudgående kontakt mellem parterne. Som eksempler nævnes opkald til nummeroplysningen og telefonafstemninger.

I det omfang tjenesteydelser omfattet af den gældende forbrugeraftalelovs § 12, stk. 4, er ydelser, hvor aftalen indgås og samtidigt fuldbyrdes ved hjælp af telefonopkaldet eller SMS’en, uden at der har været forudgående kontakt mellem parterne, vil disse tjenesteydelser således efter Justitsministeriets opfattelse være undtaget fra lovens anvendelsesområde fremover. Der vil derfor ikke være nogen fortrydelsesret, ligesom oplysningsforpligtelserne i loven heller ikke gælder i disse tilfælde.

Opkræves ydelserne ikke via telefonregningen, gælder de almindelige regler for fjernsalg af tjenesteydelser/digitale produkter.