Forbrugerens omkostninger ved at udnytte fortrydelsesretten ved køb af tjenesteydelser

Som udgangspunkt koster det ikke forbrugeren noget at fortryde købet af en tjenesteydelse.

I de tilfælde, hvor sælger har leveret en del af, men endnu ikke hele ydelsen, når forbrugeren fortryder købet, vil sælger imidlertid kunne afkræve forbrugeren betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret.

I den tidligere forbrugeraftalelov kunne sælger aftale med forbrugeren, at fortrydelsesretten skulle ophøre på det tidspunkt, hvor sælger påbegyndte udførelsen af tjenesteydelsen. På dette punkt medfører den nye forbrugeraftalelov en ændring, idet en forbruger fremover vil kunne fortryde et køb af en tjenesteydelse inden for fortrydelsesfristen, selv om leveringen af ydelsen allerede er påbegyndt.

I stedet for retten til at nægte fortrydelsesret efter påbegyndelsen af leveringen får sælger så som nævnt mulighed for at kræve betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret.

Det forudsætter imidlertid,

  • at det er på forbrugerens udtrykkelige anmodning aftalens opfyldelse påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, og
  • at sælger godtgør, at forbrugeren er blevet oplyst om fortrydelsesretten og om det beløb, der skal betales

Det vil sige, at sælger forud for påbegyndelsen af leveringen skal have forbrugerens samtykke til at påbegynde leveringen, at sælger skal have givet de lovpligtige oplysninger omkring fortrydelsesretten, og at sælger har gjort forbrugeren opmærksom på, hvad han skal betale i tilfælde af, at købet fortrydes efter at leveringen er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet.

I relation til sidstnævnte fremgår det ikke klart af loven og dens forarbejder, om sælger blot skal oplyse om, at forbrugeren i tilfælde af delvis levering vil skulle betale for den del af ydelsen, der allerede var leveret, da forbrugeren fortrød, eller om sælger mere specifikt skal oplyse de beløb, det kan komme på tale at skulle betale, jf. formuleringen ”det beløb, der skal betales” i forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1, nr. 2. I henhold til formuleringen samt forarbejderne til den tilsvarende bestemmelse vedrørende finansielle tjenesteydelser i den tidligere forbrugeraftalelov må det dog antages, at sælger vil skulle specificere beløbet eller hvor det ikke er muligt oplyse beregningsmåden for det beløb, der skal betales.

Der er ikke noget krav om, at samtykket til påbegyndelsen af udførelsen af tjenesteydelsen skal indhentes i forbindelse med aftalens indgåelse. Det vil dog altid skulle indhentes inden leveringen af tjenesteydelsen påbegyndes for at sælger vil kunne tage betaling for den leverede del af ydelsen.

Det er sælger, der skal bevise, at sælger har fået forbrugerens samtykke.

Hvor meget kan sælger kræve?

Det forholdsmæssige beløb, forbrugeren i denne situation skal betale, skal beregnes på grundlag af den samlede pris, der er fastsat i aftalen og skal stå i rimeligt forhold til omfanget af den ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet med aftalens fulde opfyldelse (§ 25, stk. 2). Kan forbrugeren påvise, at den samlede pris er urimelig høj, skal beregningen dog ske på baggrund af markedsværdien af det leverede, idet man i givet fald må se på, hvad andre tog for tilsvarende tjenesteydelser på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Hvis aftalen vedrører en ydelse af en bestemt varighed, må beløbet fastsættes som en pris pr. dag set i forhold til den fulde opfyldelse af aftalen. Hvis der er tale om en løbende aftale af ubestemt varighed, kan prisen fastsættes pr. dag set i forhold til opfyldelse af aftalen i en etårig periode.

Sælger må også opkræve forbrugeren betaling for eventuelle rimelige stiftelsesomkostninger mv., i det omfang der er tale om betaling for en ydelse, der er leveret til forbrugeren som led i aftalens indgåelse/opfyldelse.

Omfattet af bestemmelsen vil herudover være udgifter, som den erhvervsdrivende har afholdt i forbindelse med aftalens indgåelse, uanset om den erhvervsdrivende har udliciteret eller selv udfører den pågældende opgave, samt betaling for ydelser som den erhvervsdrivende udfører i forbindelse med en aftales indgåelse/opfyldelse. Det er dog en forudsætning for medregning af sådanne udgifter og betalinger, at det beløb, der kræves betalt, står i rimeligt forhold til omfanget af den ydelse, der er leveret.

I det omfang der i forbindelse med en forbrugers køb af en tjenesteydelse indgår et inkluderet forbrug, som der betales en abonnementspris for og et forbrugsafregnet forbrug, kan sælger udover den forholdsmæssige andel af abonnementet også kræve det forbrugsafregnede forbrug betalt.

Som et eksempel kan nævnes en forbruger, der den 1. februar køber et teleabonnement. Abonnementet koster 300 kr. pr. måned, og inkluderer fri tale, mens dataforbrug afregnes efter forbrug med 1 kr. pr. MB. Hvis forbrugeren fortryder købet den 10. februar, på hvilket tidspunkt forbrugeren har brugt 150 MB data, vil sælger kunne kræve abonnementet betalt forholdsmæssigt med 100 kr. og i tillæg hertil kunne kræve 150 kr. for det forbrugte data, i alt 250 kr.