Forbud mod salgsnægtelse og geoblokering på vej

Posted by:

geoblockingEU-Kommissionen har netop fremlagt en større lovpakke, som ifølge Kommissionen skal fremme e-handlen i EU til gavn for både forbrugere og virksomheder.

Ifølge EU-Kommissionen oplever alt for mange, at det af forskellige årsager ikke er muligt for dem at købe på de hjemmesider, de ønsker, f.eks. fordi webshoppen ikke leverer til det pågældende land, ikke accepterer kreditkort udstedt i andre lande end sælgers hjemland, viderestiller kunden til en anden hjemmeside beregnet til kunder fra det pågældende land og lignende.

Det skal være slut nu, og derfor har Kommissionen fremsat forslag, der bl.a. indebærer

  • At webshops ikke længere må nægte at sælge til kunder fra andre EU-lande
  • At webshops ikke uden kundens samtykke må omdirigere kunden til en landespecifik side
  • At webshops ikke må begrænse modtagelse af betalings- og kreditkort til kun kort udstedt i sælgers hjemland

Med forslaget vil en typisk dansk webshop, der kun har en hjemmeside på dansk og i dag kun leverer til danske adresser, fremover have pligt til at sælge også til kunder fra alle andre EU-lande på samme vilkår som til danskere. Webshoppen må ikke blokere adgangen til hjemmesiden, ikke forhindre kunderne i at få adgang ved automatisk at omdirigere til en anden hjemmeside, ikke begrænse betalingsmulighederne til kun at gælde kort udstedt i Danmark eller på anden måde – direkte eller indirekte – forhindre kunder fra andre EU-lande i at handle på hjemmesiden ud fra kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.

[av_notification title=’Eksempel’ color=’blue’ border=’dashed’ custom_bg=’#444444′ custom_font=’#ffffff’ size=’large’ icon_select=’no’ icon=’ue800′ font=’entypo-fontello’] En tysk statsborger med et tysk udstedt Mastercard bor midlertidigt i Danmark og ønsker i den forbindelse at købe en vare hos en dansk webshop. I dag vil det måske ikke være muligt, fordi webshoppen kun accepterer dansk udstedte betalingskort. Fremover har webshoppen pligt til også at acceptere det tysk udstedte Mastercard, hvis webshoppen accepterer dansk udstedte Mastercard.
[/av_notification]

Webshoppen får dog ikke pligt til selv at stå for leveringen til kunden i kundens hjemland. I ovennævnte eksempel vil kunden således blot kunne kræve at købe på samme vilkår som danskere og dermed at få leveret på samme måde som til danskere, typisk til en dansk privat- eller firmaadresse, et postafhentningssted eller afhentning hos sælger (hvis sælger i øvrigt tilbyder denne mulighed). Herfra må kunden så selv sørge for resten så som at få arrangeret transporten til kundens hjemland.

Hvis man som webshop normalt kun leverer i Danmark, vil det i situationerne ovenfor fortsat være de danske reklamationsregler, der gælder, det vil stadig være det danske klagesystem, der kan benyttes, ligesom man også kun har pligt til at yde kundeservice på de sprog, man i øvrigt tilbyder kundeservice på.

Der er som sagt tale om forslag, så intet er sikkert endnu, men det bliver spændende at følge.

Se de dokumenter, EU-Kommissionen har offentliggjort om lovpakken her.

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.

Add a Comment